• ikon
    Jeannette Pedersen den 11-12-2017

    Skoleindskrivning

    Hvis dit barn skal begynde i 0. klasse til august 2018, skal du indskrive dit barn til skole. Bemærk: Såfremt dit barn skal starte i skole, er det ikke nok, at skrive op til Mini-SFO eller SFO - barnet skal også skrives op til skole, se nedenfor.

    Skriv dit barn op til skole
    Har du brug for hjælp til at benytte webindskrivningen, skal du kontakte din distriktsskole.

    Opskrivning til MiniSFO med opstart pr. 1.5.2018 og/eller SFO med opstart pr. 1.8.2018

    Hvis dit barn skal benytte MiniSFO og/eller SFO skal du opskrive dit barn ved at følge nedenstående link. Der åbnes for opskrivning mandag den 11. december 2017 og lukkes ned søndag 14. januar 2018 kl. 23.59.

    Skriv dit barn op til MiniSFO og SFO (Digital Pladsanvisning)

    Husk at du skal logge ind 2 gange hvis dit barn skal indskrives i både mini-SFO og SFO.

    Har du brug for hjælp til at benytte Digital Pladsanvisning, skal du kontakte Pladsanvisningen.
    Vesthimmerlands Kommune skoleåret 2018/19
    Indskrivning i 0. klasse - Hvem?

    1. Børn, som er født i kalenderåret 2012, er undervisningspligtige fra 1. august 2018 (skolegangen kan dog udsættes et år efter konkret ansøgning til Børne- & Arbejdsmarkedsforvaltningen, når det er begrundet i hensyn til barnets udvikling).
    2. Et barn, som er født inden 1. oktober i kalenderåret 2013, kan - efter forældrenes anmodning - optages i 0. klasse, HVIS barnet må antages at kunne følge undervisningen i 0. klasse med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter.

    Indskrivning i 1. klasse - hvem?

    1. Børn, som er født i kalenderåret 2011, er undervisningspligtige fra 1. august 2018 (skolegangen kan dog udsættes et år efter aftale med skolelederen, når det er begrundet i hensyn til barnets udvikling).
    2. Et barn som er født inden 1. oktober 2012, kan - efter forældrenes anmodning - optages i 1. klasse, HVIS barnet må antages at kunne følge undervisningen.

    Reglerne om tidlig skolestart: (se pkt. 2 ovenfor)
    Børn har mulighed for at blive optaget i 0. klasse og 1. klasse i det kalenderår, hvor de inden den 1. oktober fylder henholdsvis 5 og 6 år, HVIS barnet antages, at kunne følge undervisningen i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter.
    Afgørelse herom træffes af skolelederen.
    BØRN, SOM GÅR I 0. KLASSE NU, SKAL IKKE INDSKRIVES I 1. KLASSE. DE BETRAGTES SOM INDMELDT.
    Er der børn fra årgang 2011, som IKKE går i 0. klasse, skal der rettes henvendelse til den skole, hvor barnet skal gå.
    Tilmeldingen:
    Alle hjem med børn, der kan/skal indskrives i folkeskolen, kan WEB-indskrive i perioden fra den 11. december 2017 til den 14. januar 2018.

Skolernes motionsdag 2017

Stafet for livet 2017

Aars skole havde en fantastisk stafet med en blandet vejrfornøjelse. Der var 34 deltagere på holdet.
Aars Skole gik 1111 runder i lystanlægget i Aars ( ca. 722 km) for en god sag, i løbet af det døgn stafetten varede. 

Vi vil naturligvis takke følgende for deres fine bidrag:

Aalborg Skolefoto
Sauers Frugtplantage
Tømrer og Snedker Kastberg A/S
Spar Nord Vesthimmerland
Iglo-Vent